• Chefredaktør afviser kritik af »problematisk« ejerskab af aktier: »Det rene vås«, »makværk« og »usaglig mistænkeliggørelse«

    ソース: BDK Finans / 21 11 2023 02:46:06   America/Chicago

    Misvisende, fordrejende, det rene vås, makværk, udokumenteret og usagligt. Det er nogle af de ord, som chefredaktør for erhvervsmediet Økonomisk Ugebrev Morten W. Langer sætter på Berlingskes afsløring mandag af, at Økonomisk Ugebrev skriver artikler om virksomheder, som både han selv og en række centrale skribenter fra mediet ejer aktier i. Han er dybt uenig i den kritik, som fem eksperter rejser af ham og Økonomisk Ugebrev, og mener, at der ikke er noget at komme efter overhovedet. Han kalder tværtimod Økonomisk Ugebrevs ageren »meget logisk«, »intuitiv« og »sammenhængende«. »Det, du måske blander det lidt sammen med, er den der almindelige journalistiske norm om, at hvis man skriver om noget, kan man ikke selv investere i det. Hos os er det en del af samme historie. Hvis vi begynder at skrive noget sludder om et selskab, vil vi for det første få nogle tab på aktien, og vores læsere vil undre sig over, at vi skriver noget, der er forvrøvlet,« sagde Morten W. Langer til Berlingske mandag. »Vores læsere er indsigtsfulde investorer, der betaler ret mange penge for de her abonnementer. Så det er der ikke noget problem i. Finanstilsynet har også godkendt hele modellen for det her setup.« Det hele spiller Økonomisk Ugebrev er et medie om erhvervslivet, der har eksisteret siden 1994. De har som erklæret formål at levere dybdegående, original, indsigtsfuld og dagsordensættende journalistik gennem artikler på deres hjemmeside og en række nyhedsbreve om blandt andet erhverv, økonomi, samfund, aktier og ledelse. Mediet har gennem en årrække fået omkring en million kroner om året i mediestøtte og er tilmeldt Pressenævnet. Men ud over at udgive artikler driver mediet også en investeringsfond med aktier. Og flere af skribenterne ejer også personligt aktier, som Berlingske kunne beskrive mandag. Morten W. Langer har selv investeret i fonden, der hedder ØU Invest Balance. De har en lang række virksomheder i deres portefølje, blandt andet Netcompany, Novo Nordisk, Danske Bank og Vestas. En gennemgang af Økonomisk Ugebrevs artikler, som Berlingske har foretaget, viser, at de virksomheder flittigt omtales i mediet, ofte i positive vendinger, ligesom det i mange artikler anbefales til læserne, at de også køber aktier i dem. Det afviser Morten W. Langer er problematisk. Før mediet oprettede fonden, har man brugt mange kræfter på at finde ud af, hvordan man kan gøre det på en fornuftig og ordentlig måde, sagde han til Berlingske mandag. »Det har selvfølgelig haft stor betydning for os, at Finanstilsynet har godkendt konstruktionen. De har ovenikøbet godkendt den to gange. Så det hele spiller, og det er også vigtigt for os, at man ikke kan sætte en finger på noget her, og det mener vi sådan set heller ikke, at man kan,« lyder det fra Morten W. Langer. Men hvordan kan det være, at I næsten aldrig deklarerer, at I har en fond, når I skriver artikler? »Det synes jeg også ville være en rigtig god idé. Det er simpelthen, fordi det er reklame. Vi vil gerne holde vores redaktionelle stof adskilt fra reklamer. Det kunne man da godt gøre, ud over at vi ikke synes, at det er en problemstilling. Alle dem, der læser det her, har jo adgang til porteføljen og kan se, hvilke aktier der er i porteføljen og i fonden. Fordi det er det samme. Så der er ikke noget hemmeligt overhovedet i det her.« Har du selv investeret i fonden? »Jeg har selv investeret i fonden.« Har dine journalister også det? »Det ved jeg faktisk ikke. Det har jeg ikke spurgt dem om.« Så du er den eneste, du kender til, der har investeret i fonden? »Måske. Altså jeg ved det ikke. Jeg ved ikke, hvor interessant det er. Når jeg tager stilling til, at en aktie skal købes til modelporteføljen, er det blandt andet ud fra, hvad jeg selv har researchet mig til – læst analyser fra vores egne eksperter og analytikere. Så jeg baserer mig på anden information end bare vores egne analyser. Men det er klart, at det indgår i beslutningsgrundlaget.« Hvilke regler har I for journalisternes egne aktier? »De skal deklarere det. Under nogle af artiklerne står der, at journalisten eller nærtstående har aktier i selskabet. Vi har selvfølgelig også nogle regler om, at man ikke må købe lige før eller sælge lige efter. Så det er en langsigtet position.« Hvor lang en periode er det cirka? »Det kan jeg faktisk ikke engang huske. Jeg kan finde vores etiske regler frem til dig og sende dem til dig. Det er regler, som sikrer, man ikke kan spekulere i det, og hovedparten af artiklerne og analyserne handler om store aktier, vi aldrig vil kunne påvirke. Vi kan ikke påvirke kursen på Novo Nordisk, Pandora eller andre. I øvrigt er det meget sjældent, vi selv handler aktier på det danske børsmarked.« Men de kan godt blive ved med at skrive om firmaer, selvom de har aktier i dem, så vidt jeg kan se? »Det kan man godt.« Morten W. Langer har efterfølgende sendt Økonomisk Ugebrevs etiske retningslinjer til Berlingske. De indeholder dog ikke nogen regler om, hvor længe før og efter en artikel man må købe aktier. Berlingske har spurgt, om Morten W. Langer vil sende godkendelsen fra Finanstilsynet, men dette har han ikke gjort. Langer ud efter eksperter: »Det rene vås« Berlingske har præsenteret gennemgangen af artikler hos Økonomisk Ugebrev for fem eksperter. De vurderer blandt andet på baggrund af gennemgangen, at mediet spiller en problematisk dobbeltrolle, sætter sin troværdighed på spil og ikke deklarerer sine interesser godt nok. Det skal understreges, at Økonomisk Ugebrev ikke kun skriver positivt om de virksomheder, de har aktier i, for i mange tilfælde omtaler de også virksomhederne kritisk. Der er heller ikke noget, der tyder på, at Morten W. Langer, ØU Invest Balance eller de enkelte skribenter køber eller sælger aktier på baggrund af deres omtale af virksomhederne. Ingen af de eksperter, Berlingske har talt med, vurderer, at der kan være tale om kursmanipulation eller andre lovbrud. Eksperterne vurderer dog alligevel, at der kan være interessekonflikter, og at Økonomisk Ugebrev ikke har deklareret sit ejerskab af aktier godt nok. Det er Morten W. Langer stærkt uenig i. Efter at være blevet præsenteret for eksperternes kritik har han sendt en lang række e-mail, hvor han udtrykker stor utilfredshed. »At vi skulle kunne fremme egne interesser, er det rene vås – og dine eksperter har tilsyneladende totalt misforstået, hvordan vi arbejder,« skriver han. Morten W. Langers hovedargument er, at han mener, at hele artiklen er baseret på en »usaglig og udokumenteret mistænkeliggørelse af Økonomisk Ugebrevs analytikere og journalister«, fordi de ifølge ham ikke er stand til at påvirke aktiekurserne for de virksomheder, der skrives om. »Jeg synes faktisk, at der er tale om noget makværk,« skriver han. »Vores portefølje/fond har papirer i de allerstørste danske aktier, som vi ikke kan påvirke en millimeter. Det vil sige, at hele din grundlæggende præmis om, at vi kan påvirke kurserne til egen fordel, ikke holder vand,« skriver han: »Der investeres kun i indeksfonde og meget likvide danske aktier, som handles i flere hundrede millioner hver dag, og hvor kursudviklingen styres af store globale finanshuse som Goldman Sachs, Morgan Stanley, Deutsche Bank og så videre.« Alligevel deklareres interessekonflikterne hos Økonomisk Ugebrev ikke godt nok, påpegede eksperterne mandag over for Berlingske. Blandt andet Caspar Rose, lektor ved CBS i finansielle markeder og regulering af disse. Han kalder sammenblandingen af journalistik og investeringer hos Økonomisk Ugebrev »alvorlig«. Ugebrevet mangler »orden i penalhuset«, og især fonden bør deklareres bedre, mener han. »Har man selv egne penge på spil, det vil sige direkte eller indirekte, kan det i sagens natur påvirke ens vurdering af virksomheden. Kort sagt virker det utroværdigt,« sagde han. Morten W. Langer lægger desuden vægt på, at analyserne i Økonomisk Ugebrev er professionelle og uafhængige og både kan være positive eller negative. Derfor mener han, at det er »misvisende« og »fordrejende« at skrive, at de skriver positivt om virksomhederne. »De kan både vende og ned – eneste krav er, at de skal være skarpe og dybdeborende. Det er det, vi lever af – og der stopper deres rolle. Det er professionelle folk, og hvis du kendte os, så ville du vide, at vi skærer kritisk ind til benet mere end stort set alle andre,« lyder det fra Morten W. Langer. Han skriver videre, at man kan finde mange eksempler på, at Økonomisk Ugebrev har bragt negative analyser af aktier, som ugebrevet har haft i sin portefølje. »Blot for at understrege uafhængigheden mellem artikler/research og de konkrete investeringsråd,« skriver Morten W. Langer. Han henviser desuden til Økonomisk Ugebrevs interne retningslinjer og skriver, at skribenterne ikke har indflydelse på fonden, der styres af ham selv. Økonomisk Ugebrev følger derudover reglerne fra Finanstilsynet og EU, understreger Morten W. Langer. »Analytikere/journalister ikke må handle aktier under analyse op til offentliggørelsen eller lige efter offentliggørelsen, og konkrete ejerskaber skal flages. I de få tilfælde, hvor der flages ejerskaber, er der tale om langsigtede poster, eksempelvis på pensionsopsparinger,« skriver Morten W. Langer. Grebet ud af den blå luft Formanden for Transparency International, Jesper Olsen, mener, at det under alle omstændigheder som minimum burde deklareres, at Økonomisk Ugebrevs chefredaktør og deres skribenter har aktier i de medier, de skriver om. Men der kan også sagtens være situationer, hvor det ikke er nok, mener han. Man ophæver ikke en interessekonflikt blot ved at deklarere den, siger han og slår fast, at han på baggrund af gennemgangen kan blive i tvivl om, hvorvidt Økonomisk Ugebrev er et kritisk investeringsmedie, en investeringsklub eller begge dele. »Når man læser Økonomisk Ugebrev, skal man føle sig betrygget i, om det, man læser, er deres oprigtige, faglige analyse, eller om det er, fordi de selv har penge i klemme og har en interesse i, at mange gør som dem selv,« sagde han mandag til Berlingske. Morten W. Langer afviser kritikken fra eksperterne og mener, at Økonomisk Ugebrev deklarerer sine interesser godt nok. Det deklareres i bunden af artiklerne, når skribenterne personligt ejer aktier i et selskab, de skriver om. Morten W. Langer selv oplyser, at han ikke har haft danske aktier personligt i de seneste ti år. Berlingske har også fundet tilfælde på artikler, hvor Økonomisk Ugebrev nævner deres fond, ØU Invest Balance. Men det er i høj grad mere undtagelsen end reglen. Morten W. Langer har dog skrevet en række artikler specifikt om fonden, hvor den omtales. Fonden deklareres også i printudgaven af Økonomisk Ugebrev, og det mener Morten W. Langer er tilstrækkeligt. »ØU Formue, hvor analyserne bringes, har tydelige oversigter over de aktuelle porteføljer (altså fonden, og hvilke aktier der er i dem) – og vores læsere følger porteføljerne tæt, så der er fuld deklaration hver uge,« skriver han og fortsætter: »Læserne får også løbende mail og sms, når der handles i porteføljen (og dermed fonden) – så de ved 100 procent, hvilke aktier der er i porteføljen og dermed fonden. Så der er også løbende deklaration af aktierne i porteføljen/fonden for vores betalende abonnenter, vi skriver til.« Derfor mener han, det »simpelthen er forkert«, når flere eksperter vurderer, at aktierne ikke deklareres godt nok. »Der er ikke fugls føde på den artikel, som er grebet ud af den blå luft,« skriver han. Skribenterne på Økonomisk Ugebrev afviser også kritikken. De lægger blandt andet vægt på, at deres aktier deklareres i artiklerne, at de ikke har noget med fonden at gøre, og at deres artikler ikke påvirkes af, om de har aktier i selskaberne eller ej. Tre af skribenterne har oplyst, at de ikke har investeret penge i fonden ØU Invest Balance, mens en af dem ikke har besvaret dette. https://www.berlingske.dk/virksomheder/chefredaktoer-afviser-kritik-af-problematisk-ejerskab-af-aktier-det
シェアする